Hele teksten

Fortrydelsesret ved salg af skræddersyede senge

Forbrugerombudsmanden fandt ikke, at senge fremstillet på baggrund af en lang række standardvalg og påstemplet forbrugerens navn, var undtaget fra fortrydelsesretten

En producent af senge rettede henvendelse til Forbrugerombudsmanden for at høre, om salg af skræddersyede senge ville være omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3, hvorefter ”varer som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg”, er undtaget fra fortrydelsesrettens område.

Det blev oplyst, at sengene fremstilles specielt til kunderne på baggrund af kundernes valg af materialer (træ, læder, tekstiler), farver, sokkeltyper (med og uden skuffer), sengegelænder og natborde mv. til forskellige størrelser, længder, madrastyper og dæmpningsgrader osv.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det fremgår af forarbejderne til forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3, at der ”som udgangspunkt alene vil være tale om bestillingskøb, hvis der sker en fremstilling eller tilpasning, som ikke baserer sig på standardvalg. Dog vil fremstilling af varer på baggrund af en særlig – atypisk eller omfattende – kombination af standardvalg efter omstændighederne kunne indebære, at der alligevel vil være tale om et bestillingskøb. Hvorvidt det er tilfældet, må bero på en konkret vurdering, hvor sælgerens mulighed for at afsætte varen til anden side – evt. efter at have foretaget visse tilpasninger - vil kunne indgå i vurderingen. Det er endvidere ikke afgørende for afgrænsningen af begrebet bestillingskøb og dermed undtagelsen fra fortrydelsesretten, hvorvidt produktion af en vare først iværksættes efter forbrugerens afgivelse af bestillingen. Da der er tale om en undtagelsesbestemmelse, skal begrebet ”varer som er tilpassede efter forbrugerens specifikationer” fortolkes snævert.”, jf. lovforslag L39, fremsat af justitsministeren den 9. oktober 2013.

Forbrugerombudsmanden bemærkede, at fremstilling af sengen var baseret på standardvalg, og at disse standardvalg ikke kan anses for så omfattende eller atypiske, at det må antages, at sengen ikke vil kunne afsættes til anden side, hvis et køb fortrydes.

På den baggrund var det Forbrugerombudsmanden opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anse salg af de skræddersyede senge for omfattet af undtagelsen i forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes snævert.

Den erhvervsdrivende rettede henvendelse til Forbrugerombudsmanden igen og oplyste, at kundens navn og sengens produktionsdato blev stemplet på både madras og betræk, og bad Forbrugerombudsmanden oplyse, om dette gav Forbrugerombudsmanden anledning til at ændre sin opfattelse.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at efter en samlet vurdering af oplysningerne var det hans opfattelse, at det er tvivlsomt, om der er tale om en vare, der er omfattet af undtagelsen i forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3.

Bestemmelsen hviler på et EU-direktiv, og Europa Kommissionen har udsendt en ikke-bindende vejledning om Kommissionens fortolkning af direktivet. Det fremgår af vejledningen, at ved vurderingen af, om en vare er omfattet af undtagelsen, skal der lægges vægt på, om varen er unik og produceret efter individuelle ønsker og krav fra forbrugeren.

Der kan på den baggrund rejses tvivl om, hvorvidt det forhold, at producenten vælger at påtrykke forbrugerens navn på madrassen – uden at dette er et individuelt krav fra forbrugeren - kan føre til, at varen er omfattet af undtagelsen i § 18, stk. 2, nr. 3. Den endelige afgørelse af spørgsmålet vil imidlertid henhøre under domstolene